Møbler på indbydelsen

Et par blå stole er netop røget i indkøbskurven. Og jeg ved at det bliver de stole, som jeg bliver aller mest glad for -nogensinde! De skal nemlig med mig til bryllup. Mit bryllup! Mit helt eget og længe ventede bryllup. Endelig, endelig, endelig har min kæreste friet til mig. Det skulle tage ham seks år, før han endelig fik taget sammen til at falde på knæ for mig, men det har været ventetiden værd!

Det er længe siden

Men jeg husker stadig den dag jeg mødte min udkomne -for at det ikke skal være løgn så mødte vi hinanden for første gang over et sæt undertøj. Min kommende mand var nemlig dengang ikke min mand, men en andens kæreste. Og denne kæreste skulle have sig noget lækkert undertøj i fødselsdagsgave, havde han besluttet. Desværre for hans kæreste -og til mit held- slog der gnister hen over disken, da vi jeg ekspederede ham. Han endte med at tilbringe flere timer i forretningen, hvor vi sludrede og amorinerne fløj højt… Men jeg forstod jo, at han havde en kæreste og havde ingen forventninger om at se ham igen. Og kunne alligevel ikke få ham ud af mit hoved. Jeg havde en stærk forventning om at vi havde haft en helt særlig connection -der hen over undertøjet.

Undertøjet kom retur

Ja, efter en uge kom undertøjet retur. Jeg kunne med det samme genkende pakken og vidste bare, da jeg så pigens udtryk, at nu var min mand på vej imod mine arme. Ret så upassende havde jeg nok et lidt for stort smil på læben, da jeg ekspederede den stakkels pige. Men jeg kunne ikke gøre for det! Var bare helt sikker på at det her var begyndelsen på et smukt eventyr for mig.
Og ganske rigtigt, efter et par dage dukkede min kommende husbond op i forretningen -og denne gang blev der ikke kigget på undertøj som indledning. Han kom lige hen til mig og inden han overhovedet nåede at spørge havde jeg allerede sagt ja. Til en date!

Siden den dag har vi været sammen. Det gik stærkt i starten, vi flyttede sammen indenfor de første to måneder -og den først fødte lå i mine arme efter blot et års kærlighed.

Og tænk engang… Nu, 6 år, to børn, villa, volvo og en vovse senere, nærmer dagen sig hvor jeg igen, uden tøven, kan sige ja til manden. Denne gang til ægteskabet og resten af vores liv sammen. Så selvfølgelig skal det fejres med maner!

Det sidste mange måneder har stået i brylluppets tegn. Vi har fået bestilt lokaler, kirke, menuen til middagen, vinene er blevet smagt og bestemt, kagen er efter utallige prøvesmagninger blevet enstemmigt besluttet -må lige indskyde atd en er et eventyr af en chokolade sag!-, indbydelserne sendt afsted og sidst, men ikke mindst: min brudekjole er ved at være færdig! Og den er bare den smukkeste kjole jeg nogensinde har set! Jeg føler mig som en prinsesse, når jeg har den på og det er lige præcis sådan, man skal have det på sin bryllupsdag, ikke også?

Hver dag har været en velsignelse -næsten;-) Et lille sundt skænderi i ny og næ kan man nok aldrig undgå. Og som sagt, mon ikke det er meget sundt? Det tror jeg, at det er -og der venter jo altid noget godt, når de små gnidninger i lykken er overstået, hvis I ved, hvad jeg mener;-) Jeg tror i hvert fald, at vi, min kommende mand og jeg, har fundet den rigtige opskrift på et langt og lykkeligt liv sammen. På trods af den lidt utraditionelle start på vores forhold.

Nyt og blåt under skørtet

Som en sidste lille krølle på historien, inden resten af vores nye historie som ægtefolk begynder, kan jeg fortælle jer at jeg, som nævnt, har fundet et par fine små stole fra det mærke, som i sin tid bragt os sammen. Og de skal selvfølgelig med til brylluppet.

/ Chopping.dk

Artikler på 4living.dk

Her på 4Living.dk har du mulighed for at udgive artikler. Har du ikke teksten til artiklen, så kan vi også levere den.

Klik her og udfyld formularen